Korndyrkning på vej mod maksimal produktivitet og kvalitet (ProKorn)
Korndyrkning på vej mod maksimal produktivitet og kvalitet (ProKorn) - SEGES Projektsitet
Formålet med projektet er at øge landbrugets konkurrenceevne gennem et udbytte- og kvalitetsmæssigt løft til produktionen af vinterhvede og vårbyg.
I projektet gennemføres et intensivt forsøgsprogram, der sigter på at forbedre kvalitet og udbytte i vårbyg og vinterhvede.
En god etablering, er afgørende for et godt resultat i både vinterhvede og vårbyg. I vårbyg er vækstperioden kort, og en uens og tynd plantebestand slår kraftigt igennem på udbyttet. Vinterhvede har bedre muligheder for at kompensere, for en dårlig etablering ved at øge buskningen i efterår og forår. Vinterhvedens vækst og udvikling i efteråret er dog afgørende for afgrødens evne til at overvintre uskadt. Ydermere er det i efteråret at grundlaget for en robust vinterhvedeafgrøde og dermed et stort udbytte lægges. Derfor, sigter en stor del af aktiviteterne i projektet på at forbedre etableringen.
Rødder er afgørende for optagelse at næringsstoffer og vand og for at fæstne planten og holde den opret. En af fordelene ved en god og tidlig etablering er udviklingen af et stort rodsystem, der kan sikre afgrøden adgang til næringsstoffer og vand, samt øge robustheden mod tørke og sygdom. I projektet benyttes en teknik (minirhizotroner) til visualisering af rødder under markforhold. Teknikken muliggør direkte observering af effekten af de forskellige behandlinger i forsøgene på rodudviklingen gennem hele vækstsæsonen. Det har hidtil ikke været muligt at observere rødder i marken i større udstrækning i den type forsøg. Teknikken er udviklet på Københavns Universitet.
Landbrugets afgrøder dyrkes oftest i et sædskifte. Nogle afgrøder kan dyrkes flere år på samme areal, mens andre af hensyn til f.eks. opformering af jordbårne sygdomme, kun kan dyrkes på samme areal med flere års mellemrum. I projektet undersøges et sædskifte med vår- og vintersæd, på et areal udstyret med sugeceller, der muliggør måling af kvælstofkoncentrationen i jordvandet i 1 – 2 m dybde. I forsøget undersøges sædskiftets betydning for optagelse og udvaskning af kvælstof fra de enkelte afgrøder. Det vil sikre data, der kan bruges til at udvikle og beskrive metoder til at reducere udvaskningsrisikoen i et sædskifte med vår- og vintersæd.
SEGES, Konkurrencedygtig Planteproduktion og VKST inviterer til markvandring den 25. oktober 2017. Her skal vi se på forsøg med vinterhvede, alternative efterafgrøder, vinterraps, og udvaskning målt med sugeceller.
Afskallede kerner var i flere tilfælde ret udbredt i maltbyg i 2017. En analyse af kerneprøver fra årets landsforsøg afslører sortsforskelle i tendens til afskalning.
En stor arbejdsgruppe med 49 forskere og embedsmænd har arbejdet med at definere de bedriftsbalancer, som skal anvendes til at regulere anvendelsen af kvælstof og fosfor i det tyske landbrug. Resultatet foreligger nu.
Efterafgrøder på sandjord vil ofte medføre en stigning i udbytte og proteinindhold i følgende kornafgrøde. På lerjord er det ikke sandsynligt, at en efterafgrøde vil øge udbyttet af følgende afgrøde.
Danmark er det eneste land, hvor samtlige landmænd bliver kontrolleret, og handlen med næringsstoffer og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler bliver samlet i centrale databaser.
Forsøgene med gødskning af maltbyg, viser at proteinprocenten kan øges med op til 0,5 pro- centenhed ved sengødskning, uden nogen større risiko for problemer med grønskud.
I to forsøg med vårbyg er der i 2017 boret minirhizotroner ned i marken for at undersøge rodvæksten i planter med forskellig såtidspunkt og på forskellig jordtype.
Forsøg med bekæmpelse af Septoria i en mindre modtagelig hvedesort, viste at det største nettomerudbytte blev opnået ved en behandling i stadie 37-39, selv ved kraftige angreb af Septoria.
I Landsforsøgene undersøger vi, hvordan roddybden afhænger af såtid og jordtype. Vi har netop sat rhizotroner ned, så vi kan fotografere rødderne i vækstsæsonen. Forsøgene udføres i projektet ProKorn.
Så er det tid at kigge ned til rødderne i Landsforsøgene med vårbyg. Forsøgene udføres i projektet ProKorn, hvor vi undersøger, hvordan roddybden afhænger af såtid og jordtype.
Forsøg med strategi for vækstregulering, viste at der kan opnås både merudbytter og udbyttetab ved vækstregulering. Det er således vigtigt at vælge den rigtige strategi ved vækstregulering af vårbyg.
